Efter en god nats søvn fik vi igen et godt morgenbord tilberedt af Huller.
Vi boede på et RV Resort i Petaluma ca. 45 min. nord for San Francisco og vi havde oprindeligt planlagt at tage vores Mobilhome ind til San Francisco og parkere, og så tage en guidet tur rundt i San Francisco. Vi fandt dog ud af, at Resortet vi boede på havde sådan en guidet tur, hele vejen fra Resortet til San Francisco og retur. Vi valgte derfor at tage på denne tur i stedet og det viste sig at være en rigtig god ide.
Vi havde en fantastisk guide der var født og opvokset i San Francisco og derfor kunne underholde os med historier og fakta fra sine egen opvækst i byen, blandet med sjove anekdoter om udviklingen i San Francisco op gennem det 19. århundrede. Vi blev også kørt rundt til nogle knap så hyggelige områder i byen, som han sagde “hvis jeg så en turist med kamera og et kort i hånden, ville jeg stoppe bilen og samle ham op, så var jeg sikker på, at han kom levende ud fra området igen”. Det var ikke her, at vi steg ud og så byen til fods.
En anden historien han fortalte, var at han som barn med hans 7 brødre altid legede i statsparken, men en dag meddelte hans forældre dem, at de ikke måtte lege i parken mere. De gav ingen forklaring, så i smug tog de selvfølgelig i parken og opdagede hippierne. Spændende var det. Da de skulle i seng, lagde de deres tøj til vask og dagen efter spurgte moderen om de havde været i parken. De var alle et stort spørgsmålstegn. Hvordan kunne hun dog vide det ?
Deres tøj lugtede af – ja tænk hvad- så der blev de afsløret. Ikke godt….
Han var virkelig underholdende at høre på og til sidst blev vi kørt til et sted under broen som meget få kender.
Vi fik selvfølgelig også kørt en tur i de kabeltrukne sporvogne ned gennem de enormt stejle gader. Vi så flere af de steder hvor diverse film var optaget (Mrs. Doubtfire, Bullit, Full House etc.) samt hvor nogle af de berømte skuespillere boede (Robin Williams, Danny Glover etc.) og vi fik endda vist biljagt scenen fra Bullit med Steve McQueen på storskærm i minibussen, mens vi kørte ad nogle af de selv samme gader. (Dog i et mere alstadigt tempo). En helt igennem fantastisk guide og tur, som vi ikke selv havde kunnet gøre tilnærmelsesvis bedre.
Til sidst blev vi kørt tilbage til vores Resort og sluttede aftenen af med en god kop kaffe og en masse oplevelser rigere, men også godt trætte.
Dejlige billeder, godt i holdt godt fast ellers var der et par stykker af jer der var trillet hele vejen ned af bakken.
Kære alle 4. Hvor er det bare fantastisk at følge jer og ikke mindst at fornemme, at turen er MINDSt lige så fantastisk, som I har glædet jer til så længe. Dejligt at læse om alle jeres oplevelser. Må I få endnu en masse skønne dage og oplevelser. Kram fra os
Hej Tina og Per
Tusinde tak for jeres søde hilsen. Vi kan godt mangle at høre lidt hjemmefra, så det er dejligt med nogle kommentar.
Her går det jo fantastisk og vi er alle sikre på at turen bare fortsætter med oplevelse på oplevelse.
Vi har været så trætte hver aften, når vi har lagt til på Rv resorterne.
Hyg jer og vi er glade for at i følger vores tur.
Knus fra de 4 på tur
Hej alle 4☺
Det er skønt at følge jer her på Bloggen. Det lyder som om at I får nogle dejlige oplevelser med hjem. Vi tænker på jer.
Hej søde
Dejligt at du følger os. Nu skal mor snart møde sin familie og hun er så spændt og lidt nervøs.
Pas på drengene og hinanden.
Knus til jer alle 5