Warning: Use of undefined constant REQUEST_URI - assumed 'REQUEST_URI' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/osso.dk/usa.osso.dk/wp-content/themes/Divi-Child/functions.php on line 73
20. dag af vores tur | USA Rejsen 2015

Det var så sidste morgen hvor Huller lavede morgenmad til os og igen var det overdådigt.

Vi fik kastet alt hvad vi havde købt og taget med ned i kufferter, poser, rygsække. Det var ikke nemt med alt det vi havde fået købt undervejs, så alt var fyldt, og det tog længere tid end ventet.

Da vi kørte fra Resortet, skulle vi lige forbi kontoret og tjekke ud og aflevere nøgler. Lejrchefen var der for at sige farvel og fortalte os, at skråt overfor vores plads, boede Sandra Bullocks make-up assistent. ca. 100 af pladsens campister var fastliggere og arbejde i filmindustrien. Han havde endda 2 ægte Emmy statuetter stående, som han stolte viste frem.

Vi kørte derefter til vores hotel for at få opbevaret vores kufferter og tjekket ind. Vi kunne dog først få vores værelser efter kl. 15.00, men vi havde heller ikke regnet med andet. Vores kufferter kunne dog opbevares i et aflåst lokale.

Så var det afsted til Cruise America for at aflevere bilen, men vi skulle først lige have fyldt benzin op og vasket bilen. Trafikken i Los Angeles, hvor der bor ca. 17 millioner, er, til trods for 16 sporede freeways, tæt, forvirrende, stresset og alt muligt andet. Vi blev derfor noget forsinkede i forhold til at vi skulle aflevere bilen inden kl. 11.00. Vi satsede derfor på at de hos firmaet havde mulighed for at vaske bilen m.m.

Da vi ankom, havde Heidi og Jannie gjort det indvendige så rent som det var muligt, i mens vi kørte, men udvendigt bar bilen præg af at have kørt 2.941 miles (4.733 km.). Der kom en ansat med det samme og foretog en inspektion på ca. 30 sekunder, hvorefter bilen var godkendt. Fedt!

Derefter tog vi en taxi (Yellow Cab – nu hvor vi kan sproget) til et storcenter for at få noget at spise og shoppe (igen!).

Herefter til hotellet – tjekke ind – og så ellers i gang med at få ompakket, så vores kufferter ikke lignede store fodbolde.

Vi mødtes nede ved poolen til noget McDonalds mad, Kim og Huller havde hentet, sammen med lidt øl selvfølgelig.

Herefter gik vi til ro.