Warning: Use of undefined constant REQUEST_URI - assumed 'REQUEST_URI' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/osso.dk/usa.osso.dk/wp-content/themes/Divi-Child/functions.php on line 73
11. dag af vores tur | USA Rejsen 2015

I dag, så vi at vasketøjet havde hobet sig lidt op, så det var dagen til vask. Jannie og Heidi mente at den klarede Kim og Huller imens de ville besøge tatovøren og hver få lavet en tatovering. Kim og Huller brugte 3 timer på at vaske tøj. De måtte kæmpe for at fastholde de maskiner de havde fået lagt tøj i, imens de måtte vente på at butikken åbnede, så de kunne få vekslet mønter og købt sæbe. En masse bøvl og ballade, men det lykkedes. Tror i lige at deres tålmodighed blev sat på prøve 🙂

Herefter kørte Kim og Huller til Luxor Hotellet og bestilte 2 premium suiter for 2 nætter, som en lille gestus overfor Jannie og Heidi. De skulle også lige sikre sig at der var parkeringsmulighed for vores Mobilhome. Fantastisk initiativ…

Herefter kørte de så til tatovøren for at hente Jannie og Heidi. Jannie var lige blevet færdig og Heidi lå og jamrede sig imens tatovøren, ifølge hende selv, foretog et kirurgisk indgreb helt ind til knoglen. Hun stod imod smerterne og de fik begge hver en meget flot tatovering. Gæt hvad de hver især fik lavet ????

Så drog vi alle 4 mod et kæmpestort outlet center i den sydlige ende af “The Strip” og fik powershoppet igennem. Vi blev dog ikke helt færdige, men tager derud igen i morgen.

Da vi ankom til hotellet besluttede vi os for at “holde fri” resten af aften og især Jannie var vildt tilfreds da hun så luksus suiten, der bestod af 2 værelser og et kæmpe badekar på en forhøjning i stuen med panorama udsigt ud over Las Vegas. Hende hørte eller så vi ikke mere til den aften.