Warning: Use of undefined constant REQUEST_URI - assumed 'REQUEST_URI' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/osso.dk/usa.osso.dk/wp-content/themes/Divi-Child/functions.php on line 73
6. dag af vores tur | USA Rejsen 2015

I dag var en stille og rolig køredag, som igen startede med Hullers gode “Continental Breakfast”.

Vi skulle køre fra San Francisco til Lake Tahoe og kom først igennem Sonoma Vindistriktet, som er meget berømte for deres vinproduktion (I øvrigt filmatiseret i filmen “Bottle Shocks”, som Kim varmt kan anbefale at se). Derefter kom vi til Napa Valley, som alle vist kender som arnestedet for de Califoniske vine.

Ellers gik turen gennem flotte landskaber og igennem byer som; Fairfield, Rio Vista, Walnut Grove, Plymouth og Diamond Springs. Fra Diamond Springs kørte vi på toppen af en bjergkarm resten af vejen til South Lake Tahoe, hvor vi fandt vores Resort.

Vi kørte til det nærmeste shoppingkvarter og købte gode pizzaer med hjem, som vi spiste indenfor i vores Mobilhome, da vi for første gang havde et lidt kedeligt vejr.

Så udover en flot rute og hyggeligt samvær har vi ikke oplevet så meget i dag. 

P.S. Billederne kan nu ses på den mere “rigtige måde” og så er der kommet videoer op på siden. Kig under “Info”.

Fra vejen til Lake Tahoe